Nik & Jay

LIVE FORÅR 2017

fredag 7. april 2017

Læg i kalender Køb billet
Rock / Pop
Tidspunkt: Kl. 21.00
Dørene åbnes: Kl. 20.00 Sted: Multisal

Efter en ualmindelig vellykket sommerturné ude på de danske festivaler er det nu blevet tid til forandring. Livekoncerten er en disciplin, som Nik & Jay altid har været drevet af, siden eventyret begyndte for 15 år siden. Denne gang gælder det en stort anlagt Arena Tour i foråret 2017. Den gigantiske bølge af energi og kærlighed, som Nik & Jay har mødt denne sommer på bl.a. Grøn Koncert, Nibe Festival og Smukfest, skal nu gives tilbage til deres trofaste publikum; mere musik, mere show, mere magi, tættere på, rent og råt – og altid med hjertet på det rette sted.
 
Forud for sommerturnéen udgav Nik & Jay ny musik for første gang i næsten to år. Med den nye single ’Magisk’, der sprudler af energi har Nik & Jay endnu engang bevist sig som et altid nytænkende makkerpar. ’Magisk’, som lige nu ligger #2 på den danske Airplay Chart, fik følgeskab af rap-tracket ’Frels Mig’, der skulle stå i skarp kontrast til det poppede radionummer. Efter at have spredt deres magi udover den danske sommer, er Danmarks største pop-duo nu klar til, at tage på tour igen i 2017.