Tiptoe Bigband

+ Blum & Haugaard Band

tirsdag 28. marts 2017

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Sted: Multisal Pris: Forsalg 125 kr.
I døren 150 kr.

“Big Folk” kalder det Odense baserede Big band Tiptoe deres næste projekt, hvor publikum får en unik mulighed for at opleve Big bandets power sammen med folkemusikkens energi. Big bandet danner nemlig par med et af dansk folks musiks mest etablerede navne, Blum & Haugaard band, på denne lille turné, som bliver en rejse hele vejen fra Fanø over New York og tilbage igen.
Det er ikke første gang at de to parter krydser hinandens vej, da forbindelsen mellem Tiptoe og Haugaard blev knyttet for en del år siden og sidenhen endte med et album med titlen ”Big Folk”, hvor Tiptoe Big Band prøvede kræfter med Harald Haugaards kompositioner.
Der er til koncerten lagt op til et program, hvor Blum og Haugaard lægger ud sammen med deres faste fem mands orkester, hvor de mange kvaliteter fra Blums vokale og Haugaards instrumentale repertoire bliver forenet, og undervejs, støder flere solister fra Big bandet til. Efter pausen bytter de to orkestre roller og nu er det Tiptoe, der svinger taktstokken, med Blum & Haugaard som gæster og udgangspunkt i Harald Haugaards materiale og i deres før omtalt, fællesudgivelse.
Tiptoe Big band er hjemmehørende i Odense, har eksisteret siden 1994 og er en aktiv del af den danske, professionelle bigbandscene. Tiptoes vision er at udfordre bigband-formatet ved konstant at søge kunstneriske udfordringer i forskellige musikalske udtryk. Således har bandet udgivet elektronisk baseret musik, klassisk slagtøjsmusik og spillet koncerter med symfoniorkester, klassisk kor og en lang række solister fra forskellige musikalske miljøer. Musikernes og arrangørernes dedikation har været den røde tråd i alle disse projekter.
Harald Haugaard & Helene Blum er nogle af landets mest travle musikere med 500 koncerter de seneste seks år, hvoraf de fleste har været i udlandet. Bandet åbnede i august 2014 Tønder Festival med et “musikalsk festfyrværkeri”, som dagbladet Jyske Vestkysten beskrev det.

Tjek video her: https://vimeo.com/158566453