Baumgartner Brødrene

tirsdag 21. november 2017

Læg i kalender Køb billet
Rock / Pop
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Sted: Lille sal Pris: Forsalg 100 kr.
I døren 125 kr.

Det er første gang at vi kan præsentere de to bundmusikalske tvillingbrødre, Jakob og Josef Baumgartner i Esbjerg. Tobakken og MGK Syd har indgået et spændende samarbejde om at lave en workshop i forbindelse med brødrenes besøg på Tobakken, som bl.a. vil betyde at flere sange ved aftenens koncert vil blive udsat for rytmisk kor. De to brødre har altid fulgtes ad, siden de var store nok til henholdsvis at bestige en klaverbænk og slynge en guitarrem om halsen har de spillet musik sammen. Det resulterede bl.a. i bandet Popfilter som huserede på de danske scener i 00’erne, et band mange sammenlignede med Rugsted/ Kreutzfeldt og derfor er det nok ikke en tilfældighed at de begge i dag er at finde i netop, Rugsted/ Kreutzfeldts band. Drengene udsendte sidste år debutalbummet ”Mer’ Endnu”, et album der er fyldt med dansksprogede popnumre med hang til både rock og R&B. Albummet fik en god modtagelse af pressen og blev det mest spillede album på DR P5 i tiden efter udgivelsen. Ud over dette fælles projekt, spiller de sammen og hver for sig med kunstnere som bl.a. førnævnte Rugsted Kreutzfeldt, Michelle Birkballe, The Broken Beats, Ivan Pedersen, Rock Nalle og Henning Stærk!