Bestyrelse, vedtægter og retningslinjer

Bestyrelsen

René Madsen - formand (Udpeget af bestyrelsen for Esbjerg Erhvervscenter)

Flemming Nørskov - næstformand

Jørn Schultz

Poul Erik Lykke

Hans Erik Møller

Hans Ganderup

 

Vedtægter for Tobakken

§ 1 - Navn og hjemsted

Stk. 1 TOBAKKEN er en selvejende institution.
TOBAKKEN har hjemsted i Esbjerg Kommune.

Den selvejende institution har til huse i bygninger, der ejes af Esbjerg Kommune, og som er stillet vederlagsfrit til rådighed.

TOBAKKEN afholder alle nødvendige udgifter i forbindelse med bygningskompleksets indvendige vedligehold og drift samt tilhørende undenomsarealers ( P-pladser) vedligehold og drift, herunder anskaffelse af det for driften nødvendige materiel.

Esbjerg Kommune, byggeafdelingen varetager almindelig udvendig vedligeholdelse og opretning samt vedligeholdelse af installationer i bygningskomplekset, jf. Byggeafdelingens beskrivelse af opgaver og arbejdsfordeling.

§ 2 - Formål

Stk. 1

Ved skabende, igangsættende og udøvende virksomhed er det TOBAKKENs formål at give kultur- og fritidstilbud til alle aldersgrupper ved at drive

- et rytmisk spillested med tilhørende fysiske og tekniske faciliteter med kvalitative
inden for den professionelle rytmiske musik og amatørmusikken som inspiration og supplement til regionens øvrige musikliv, og i øvrigt inden for rammerne af aftalen mellem Statens Kunstråd og Esbjerg Kommune.

- Musik- og teatervirksomhed i øvrigt på kvalitativt niveau som supplement til byens øvrige musik- og teaterliv.

- Et cafeteria i tilknytning til husets aktiviteter.

Værksteder, udstillingsområder, møde- og samlingslokaler stilles til rådighed for fritidskulturelle aktiviteter og socialt samvær.

Desuden kan foreninger og aktiviteter med naturlig sammenhæng til TOBAKKENs formål placeres i tidsbestemte lejemål i institutionens lokaler.

Esbjerg Kommune har dog dispositionsret over visse lokaler (jvf. De opdaterede lokalefordelingsplaner), for hvilke TOBAKKEN respekterer eventuelle særskilte lejeaftaler. For disse lokaler gælder, at ved frigivelse fra nuværende benyttelse tillægges disse den selvejende institution TOBAKKEN.

§ 3 - Bestyrelse, sammensætning og valgmåde.

Stk. 1

Bestyrelsen består af 6 medlemmer.

2 medlemmer udpeget af Esbjerg Byråd.
1 medarbejderrepræsentant.
1 repræsentant for det kulturelle liv i Esbjerg og
1 repræsentant for erhvervslivet i Esbjerg, udpeget af bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling.
1 repræsentant for brugergrupper og ”lejere” på TOBAKKEN.

Repræsentanten for brugergrupper og ”lejere” på TOBAKKEN og de 2 medlemmer fra Esbjerg Byråd udpeges/vælges for en periode svarende til den kommunale valgperiode, idet dog Esbjerg Kommune kan bestemme andet mht. de af dem udpegede/valgte bestyrelsesmedlemmer.

Repræsentater udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling og medarbejderrepræsentanten vælges ligeledes for en periode svarende til den kommunale valgperiode, men forskudt 2 år i forhold til den kommunale valgperiode.

Repræsentanten for brugergrupper og ”lejere” på TOBAKKEN udpeges af husets Brugerforum.

Medarbejderrepræsentanten udpeges af de på TOBAKKEN ansatte medarbejdere i normerede stillinger.

Der udpeges/vælges suppleanter for samtlige repræsentanter i bestyrelsen på samme måde, som bestyrelsesmedlemmerne udpeges/vælges.

Esbjerg Kommunes repræsentanter samt medarbejder-repræsentanten kan ikke vælges som bestyrelsens formand/næstformand.

Stk. 2

Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og næstformand.

Nyvalg/ny udpegning til bestyrelsen af repræsentant for brugergrupper og ”lejere” på TOBAKKEN og de 2 medlemmer fra Esbjerg Byråd skal være foretaget i november/december måned i det sidste år af den kommunale valgperiode og nyvalg/ny udpegning til bestyrelsen af repræsentater udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling og medarbejderrepræsentant skal være foretaget med 2 års forskydning.

Bestyrelsens arbejde er ulønnet.

Stk. 3

Bestyrelsen er TOBAKKENs øverste myndighed.

Bestyrelsen er ansvarlig for den strategiske planlægning og udvikling af TOBAKKEN, herunder bl.a.
- Budget og regnskab.
- Kapitalberedskab og formue.
- Husets kulturprofil.
- Større bygningsmæssige ændringer, der dog først må iværksættes efter skriftlig aftale med Esbjerg Kommune.

Stk. 4

Bestyrelsen afholder møder efter behov, dog mindst 4 møder om året.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede.
Beslutninger sker ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved formandens forfald er næstformandens stemme afgørende.
For vedtægtsændringer m.v. se dog §6.

Bestyrelsen kan afholde temamøder med deltagelse af medarbejdere og samarbejdspartnere.

§ 4 - Ledelse

Stk. 1 Til at forestå den kunstneriske og daglige ledelse af TOBAKKEN ansætter bestyrelsen en leder på fuld tid.

Ansættelse og afskedigelse af pågældende skal godkendes af Esbjerg Kommunes Økonomiudvalg.
Stk. 2 TOBAKKENs leder har – inden for det af bestyrelsen vedtagne budget - det ledelsesmæssige og operationelle ansvar for husets samlede virksomhed.
Stk. 3 TOBAKKENs leder, der ikke kan være medlem af bestyrelsen, fungerer som bestyrelsens sekretær.
Stk. 4 TOBAKKENs øvrige personale ansættes af TOBAKKENs leder inden for rammerne af de godkendte budgetter.

Budget, regnskab og beretning

Stk. 1 TOBAKKENs regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2 TOBAKKENs leder skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende budgetkommentarer efter retningslinier fastsat af Esbjerg Kommune.Forslaget skal godkendes af bestyrelsen og sendes til Esbjerg Kommune inden 1. april.
Stk. 3 TOBAKKENs leder er over for bestyrelsen ansvarlig for forvaltningen af den selvejende institutions indtægter og udgifter.
Lederen har dispositionsret inden for det godkendte budget med tilhørende budgetkommentarer.
Stk. 4 Årsregnskabet skal afgives efter retningslinier fastsat af Esbjerg Kommune, der ligeledes skal have regnskabet forelagt til godkendelse.
Stk. 5 På første bestyrelsesmøde efter revision af regnskabet forelægges det med revisionens påtegning.
Regnskabet med revisionspåtegning underskrives af bestyrelsens medlemmer og af lederen.
Stk. 6 Bestyrelsen udpeger TOBAKKENs revisor.
Stk. 7 TOBAKKENs leder skal årligt udarbejde en beretning.
Beretningen skal efter godkendelse af bestyrelsen sendes til Esbjerg Kommune sammen med årsregnskabet til godkendelse inden 1. maj.

§ 6 - Godkendelse af vedtægter m.v.

Stk. 1 Vedtægterne kan ændres af bestyrelsen, når mindst 4 medlemmer stemmer herfor.

Institutionen kan fusionere med andre selvejende institutioner, når mindst 5 medlemmer stemmer herfor.

Institutionen kan opløses, når 5 medlemmer stemmer herfor.

Vedtægtsændringer, fusion, indgåelse eller opsigelse af driftsaftaler og beslutning om institutionens opløsning er først endelig, når de er godkendt af Esbjerg Byråd.
Stk. 2 Ved institutionens ophør skal eventuel formue efter bestyrelsens bestemmelse og Esbjerg Byråds godkendelse overgå til kulturelle formål.
   

Retningslinjer

1. Drikkevarer, foto og video udstyr må ikke medbringes

2. Tobaksrygning er ikke tilladt

3. Ølkastning medfører øjeblikkelig bortvisning

4. I forbindelse med en verserende sag mellem Skat og Tobakken, har Tobakken indført et generelt    
    garderobegebyr på kr. 5 som pr. 1. august 2011 er tillagt alle billetters pris.
    Tobakken tilbyder for dette gratis garderobe til alle arrangementer. Til udvalgte arrangementer vil der være     
    bemandet garderobe. Denne ordning vil gælde indtil videre.