På Tobakken ønsker vi at alle gæster får så god en oplevelse som muligt, naturligvis også handicappede og kørestolsbrugere.
Parkering og forhold
De bedste muligheder for handicap parkering findes i Gasværksgade ved Tobakken (4 stk.) og i Teglværksgade ved Tobakken (2 stk.). På Tobakkens 1. balkon i Store sal har vi dedikeret et område til kørestolsbrugere og gangbesværede. Her er der plads til 3 kørestolsbrugere med ledsagere og der findes handicap toiletter på både 1. og 2. balkon. Når i ankommer vil dørpersonalet være behjælpelige med at føre jer op på jeres pladser. Mød gerne op i god tid.
Ledsagerordning
For at købe handicap/kørestolsplads med gratis ledsager, skal du sende en mail med kopi/billede af gyldigt ledsagekort til heidi@tobakken.dk, samt oplysninger om hvilken koncert du ønsker at købe billet til. Tobakken kan til egne events tilbyde 3 handicap/kørestolspladser med ledsager. Du skal være opmærksom på at disse pladser kan være udsolgte.