Convergence

med Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost

torsdag 14. september 2017

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Sted: Lille sal Pris: Forsalg 140 kr.
I døren 165 kr.

Organisten Kjeld Lauritsen betegnes med rette som én af vore ypperste hammond orgel afficionados herhjemme! I en menneskealder har den gode mand begejstret publikum fra Dragør til Esbjerg og altid med et band der kan sit kram. Denne gang er ingen undtagelse og som sidst er det en af Danmarks mest efterspurgte guitarister, Radioens Big Band guitaristen Per Gade der betjener den seksstrengede. Trommerne spilles af Søren Frost, som i mange år sad ved siden af Esben Just og SP. Poulsen i den dynamiske og powerfulde New Orleans trio SP-JUST-FROST. De tre herrer I Convergence og deres store kendskab til jazzens og bluesens mange facetter kompletteres af den fantastiske sangerinde Miriam Mandipira, som sidst besøgte os på Tobakken, ved sidste års julekoncert med Radioens Big Band.  Med inspiration af bl.a. Ma Rainey, Bessie Smith, Billie Holliday, Etta James, Miriam Makeba, Dinah Washington og Aretha Franklin - søger Miriam Mandipira at forene fortidens store stemmer med nutiden. Med hendes repertoire har hun gennem de seneste år dyrket de klassiske sange fra den gyldne æra indenfor både blues, jazz og soul - men i fortolkninger der altid har hendes egen historie som udgangspunkt.