The Doors Alive (UK)

The Doors Alive (UK)

torsdag 27. september 2018

Læg i kalender Køb billet
Rock / Pop
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.00 Pris: Forsalg 250 kr.
I døren 275 kr.

I 2017 var det præcist 50 år siden at legendariske The Doors udgav deres selvbetitlede debutalbum. Det blev markeret og fejret over hele verden, og herhjemme blev det af flere spillesteder markeret med en koncert med engelske The Doors Alive. De fleste af disse koncerter blev udsolgte og reaktionerne var helt fantastiske. Den høje autenticitet som The Doors Alive præsterede var ikke set i sådan en klasse siden Jim Morrison gik bort i 1971, så vi måtte selvfølgelig med på vognen da en ny tur blev stillet os i udsigt.
Det britiske tributeorkester har rejst rundt i hele verden i over 10 år og genskabt oplevelsen af det ikoniske og udødelige rockband fra Californien. Det er sket med mere end 1000 koncerter i lande så forskellige som Chile, Libanon, Slovakiet og Kroatien.
The Doors Alive er ikke bare en koncert, men en forestilling hvor musikken og Morrisons poesi er manuskriptet. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældende og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution og hippie kulturen for alvor satte sindene i kog.