SHOWKORET

SHOWKORET

80’er Magi i Luften

Fredag 18. Januar 2019

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.00 Spisning: Kl. 18.00 Dørene åbnes til spisning: Kl. 17.30 Sted: Multisal Pris: Forsalg 145 kr.
I døren 145 kr.
Med spisning 310 kr.

Der kan tilkøbes spisning inden forestillingen:  Frokost 125,- / Aftensmad 165,-

”80’er Magi i Luften”, en forestilling, der som titlen antyder, er spækket med de hits, vi hørte i 80’erne. Forestillingen tager sit udgangspunkt i en sølvbryllupsfest, hvor gæsterne kender hinanden på kryds og tværs. Minderne dukker frem i tilbageblik til dengang i 80’erne, hvor de alle strandede på en tankstation i et voldsomt snevejr. Showkoret har efterhånden slået sit navn fast her i byen, med sin helt egen stil, som koret selv har udviklet. Nemlig et show, med et specifikt musikalsk tema, og hvor de flotte kornumre krydres med både solister, danseoptrin og alle de medvirkende i gennemgående humoristiske roller der binder historien sammen. Det hele afvikles med højt humør, et glimt i øjet og det sædvanlige twist af Showkoret. Rigtig mange har efterhånden fået øjnene op for, at Showkorets forestillinger er noget helt specielt, og særligt de seneste år har publikum strømmet til.
Der bliver sunget alt lige fra Magi i Luften, Buster, Afrika til medleyer med både Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Gnags, Rocazino, Tøsedrengene, Sebastian og alle de andre elskede kunstnere, vi hørte i 80’erne.

Showkoret er i de bedste hænder med Berit Borg som instruktør og koreograf,  Lisbeth Aagaard Rahn som korleder og Christian Kronborg Højen som kapelmester.