Poul Krebs

Poul Krebs

"Små Sensationer" Jubilæumstour

Lørdag 21. Marts 2020

Læg i kalender Køb billet
Rock / Pop
Tidspunkt: Kl. 21.00
Dørene åbnes: Kl. 20.00 Pris: Forsalg 345 kr.
I døren 370 kr.

POUL KREBS TAGER SMÅ SENSATIONER PÅ 25 ÅRSJUBILÆUMSTURNE

Det hold jeg har nu, har en spilleglæde og en legelyst der gør, at jeg glæder mig stort til at spille hele det album, der gjorde så stor en forskel for mig. Det er sange der bare så gerne vil spilles, i netop dét særligt gode selskab. I 1995 udsendte Poul Krebs albummet SMÅ SENSATIONER. Det kom til at gøre en enorm forskel i hans karriere og rumme de numre som ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis”, ”Prinsessen af Aalborg”, titelnummeret, ”Vinden danser” og ”Leidse Plein”. Uopslidelige sange, der siden har været spillet ved hans koncerter, er blevet roteret flittigt i radioen og som hele tiden opdages af nye lyttere. Nu fejrer Poul Krebs albummets 25 års jubilæum med en række koncerter rundt i Danmark, hvor han sammen med sit stærke band-Troels Skjærbæk (bas), Rune Kjeldsen (guitar), Palle Hjorth (tangenter) og Rasmus Valdorff (trommer) vil genbesøge” Små sensationer” og spille alle sangene fra albummet. SMÅ SENSATIONER blev i sin tid det endelige kommercielle gennembrud for Poul Krebs og sikrede en glad sangskriver ikke mindre end 6 nomineringer da der skulle uddeles Grammy'er for '95, samtidig med at P3s lyttere tildelte megahittet SÅDAN NOGEN SOM OS prisen som årets hit. Albummet er efterhånden solgt i langt over 200.000 fysiske eksemplarer og har opnået firedobbelt platin. Også på musikportalerne har ”Små Sensationer” markeret sig og de forskellige udgaver der er udgivet af SÅDAN NOGEN SOM OS (bl.a. med Henning Kvitnes, Wenche Myhre og Pouls egen version) er streamet omkring 12 mio. gange, alene på Spotify.