Ginne Marker
  • COVID-19 (Coronavirus)

    I fortsættelse af den historiske og enestående situation med nedlukning af Danmark, vil retningslinjerne, som TOBAKKEN, KONFUS og HUSET/Den Lille Biograf følger være: - TOBAKKEN, KONFUS og HUSET/Den Lille Biograf er til og med søndag 7. juni 2020 lukkede.- Alle aktiviteter på TOBAKKEN, KONFUS og HUSET/Den Lille Biograf bliver til og med søndag 7. juni 2020 enten flyttet til nye datoer eller...

    Læs mere ...

Ginne Marker

Onsdag 23. september 2020

Læg i kalender Køb billet
Jazz / Funk / Fusion
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Pris: Forsalg 170 kr.
I døren 195 kr.

Det er uhyre sjældent at møde så rent og modent et talent som Ginne Marker.
Dette 25-årige Aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt, underspillet og, ja, Nordjysk facon.
Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.
Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom i november 2019 på Giant Birch, og tæller allerede nu over 1 million streams. Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser – bl.a. 5 stjerner i GAFFA og 4 hjerter i Politiken. Bloggen JazzNyt har det på listen over Bedste Udgivelser 2019, og det har været ugens album på P5.
I 2019 havde Bands of Tomorrow hendes optræden på SPOT festival i top 10, og hun fik roser for sin optræden på Cph Jazzfestival og til DMA Jazz. I 2020 har hun været rundt i hele landet som support for både Claus Hempler og Signe Svendsen, og de to koncerter i marts på det legendariske Jazzhus Montmartre er begge udsolgt – som de første koncerter i København.
“Når jeg lytter til ’For Seasons to Come’, er jeg ikke i tvivl om, at Ginne Marker allerede nu må være et flot møde på en scene med sin fine følelsesladning og sine imponerende varierede og alligevel ukunstlede fraseringer.” • Kim Skotte, Politiken (4/6 hjerter)
”Dét her – det er en af de bedste danske singer-songwriter-/vokaljazz-album-debuter i et årti!” • Ivan Rod, Gaffa (5/6 stjerner)
”Ginne Markers evner som sanger, sangskriver og ikke mindst guitarist er ekstraordinære. Man sidder med en konstant fornemmelse af, at hun er meget bedre end hun selv tror. Så underdrevet og samtidig vidunderligt er udtrykket. Én gang nordjyde altid nordjyde.” • Martin Loft, LoftsKammer (5/5 stjerner)
Ginne Marker gav en fantastisk optræden som opvarmning for Claus Hempler i Marts, så gå ikke glippe af muligheden for at opleve hende når hun gæster Tobakken.