Uffe Lorenzen & Lydsyn
  • COVID-19 (Coronavirus)

    - TOBAKKEN følger myndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Tjek altid vores gældende retningslinjer før arrangementet. - TOBAKKENs retningslinjer for arrangementer på nuværende tidspunkt: Alle arrangementer er sid-ned på stolerækker og der skal være 1 tom stol mellem hver billetordre. Husk at holde afstand og håndhygiejne. Bliv hjemme hvis du er sløj eller syg. Der er kun forsalg til...

    Læs mere ...

Uffe Lorenzen & Lydsyn

Lørdag 18. september 2021

Læg i kalender Køb billet
Rock / Pop
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Pris: Forsalg 195 kr.

Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen udgav den forgangne september sin tredje soloplade ‘Magisk Realisme’ til generel begejstring hos publikum og kritikere i kongeriget og hinsides. Efter udgivelsen gav han en stribe pandemi-regulerede solo-koncerter, senest på et udsolgt Bremen Teater i København. Nu har Lorenzen i mellemtiden samlet sig en god, gammeldags rock-trio under navnet LydSyn, som udover ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer. Under en nedlukket sommer i det satans år 2020 stod kedsomheden i fuldt flor og afsavnet for rocken voksede med. De tre stak hovederne sammen og tændte op, og formationen gav efterhånden mening i en sådan grad, at LydSyn nu kan annoncere en forårsturné på ti koncerter i hele landet. Med sig tager de et udpluk af Lorenzens bagkatalog med behændig vægt på det seneste, relativt rockede soloalbum, men også materiale fra ældre skiver i eget navn og ikke mindst gamle Spids Nøgenhat-sange - alt sammen i et energisk, rå-swingende old school rock n’ roll trio-format.