Iceage + Communions
  • COVID-19 (Coronavirus)

    - TOBAKKEN følger myndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Tjek altid vores gældende retningslinjer før arrangementet. - Ændres myndighedernes retningslinjer for vilkår, som vedrører TOBAKKEN – ændrer TOBAKKEN uden videre varsel de nuværende retningslinjer. - Hvis et arrangement ændres får billetkøbere direkte besked fra TOBAKKEN. - Undlad venligst at kontakte TOBAKKEN angående gennemførsel eller...

    Læs mere ...

Iceage + Communions

Lørdag 5. juni 2021

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 20.00
Dørene åbnes: Kl. 19.30 Pris: Forsalg 195 kr.

ICEAGE
Det internationalt anerkendte og banebrydende punkband Iceage annoncerer deres nye album Seek Shelter og optræder i den anledning for første gang nogensinde i Esbjerg.
Iceage skubber gang på gang til grænserne for, hvordan deres musik kan lyde, og den kommende udgivelse er ingen undtagelse.
Iceage har gennem mere end et årti været i konstant bevægelse, fra den internationalt roste debutplade New Brigade (2011) til opfølgeren You´re Nothing (2013), der cementerede deres status som punkrockens nye bannerførere og frem mod Plowing Into The Field Of Love (2014) og Beyondless (2018), som i stigende grad udvidede bandets lyd med blandt andet klaver, strygere, country-inspirerede guitarriffs og langsomme, storladne kompositioner. Iceage tilføjer konstant elementer til deres soniske palette, samtidig med at de bibeholder den nerve som kendetegner bandet. De har været igennem en stor musikalsk og personlig udvikling fra begyndelsen i den hyperlokale undergrund af København, til scener over hele verden gennem årene, hvor bandet trods deres stadigt unge alder har spillet hundredvis af koncerter hvert år siden debuten.
De er blevet rost af stjerner som Iggy Pop og af internationale medier som Pitchfork Media, og nu kan de for første gang opleves i Esbjerg når de træder på scenen på Tobakken.

COMMUNIONS
Unge Communions har været på alles læber, siden de i januar 2014 udgav den hjemme-optagede debut EP "Cobblestones" på det københavnske alternative pladeselskab Posh Isolation.
Med "So Long Sun/Love Stands Still" nåede de unge københavnere langt ud over de danske grænser. Communions spillede i 2014 koncerter i det meste af Europa inklusive pakkede shows i London, Berlin, Paris, Amsterdam og Los Angeles. Den 1. juni 2015 udgav Communions endelig den længe ventede opfølger, deres selvbetitlede EP, hvor bandet til fulde lever op til de mange forventninger, der fulgte i kølvandet på deres to første udgivelser.
Communions hylder guitarer af desperation og trommerne følger medlemmernes unge hjerters passionerede slag. Sammen med Martin Rehofs vokal bliver de gennemarbejdede melodier i den hårdtslående rocklyd til præcise indkapslinger af ungdommens evige håb og smerte. Tankerne ledes hen på klassiske engelske orkestre som The Cure og The Smiths, men Communions puster deres helt eget liv i 80´ernes letbenede melankoli og dunkle new wave. Drengene frembringer charmerende melodier, der emmer af lyrisk ungdomsschmerz.