Mikkel og den kolde hvide verden
  • COVID-19 (Coronavirus)

    - TOBAKKEN følger myndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Tjek altid vores gældende retningslinjer før arrangementet. - TOBAKKENs retningslinjer for arrangementer på nuværende tidspunkt: Alle arrangementer er sid-ned på stolerækker og der skal være 1 tom stol mellem hver billetordre. Husk at holde afstand og håndhygiejne. Bliv hjemme hvis du er sløj eller syg. Der er kun forsalg til...

    Læs mere ...

Mikkel og den kolde hvide verden

Foredrag om familiens eventyr i det kolde nord

Onsdag 1. september 2021

Læg i kalender Køb billet
Foredrag
Tidspunkt: Kl. 19.00
Sted: Multisal Pris: Forsalg 279 kr.

På eventyr med sne, polarkulde og dyk i iskoldt vand!

Tag med Mikkel Beha på en spændende, underholdende og ikke mindst tankevækkende rejse ud i den ekstreme og smukke nordiske natur!

Mikkel Beha har med sine mange foredrag vakt rejseglæde og eventyrlyst hos tusindvis af danskere. I foråret 2021 kan du helt eksklusivt opleve Mikkel med et spændende foredrag om familiens køligere eventyr mod nord.

Mikkel og den hvide verden
Denne aften tager Mikkel os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.