fredag 24. februar 2023, 20:00

DECIBEL præsenterer:

Køb billet ⭢
  • Venue: Tobakken
  • Genre: Elektronisk, Fest, Hip-hop
  • Dato: fredag 24. februar 2023
  • Tid: 20:00
  • Dørene åbner: 20:00
  • Forsalg:295,-
  • Dørsalg: 325,-
  • Pladser: Ståpladser

DECIBEL præsenterer:

UDE AF KONTROL – FAUSTIX – GOBS – MARTIN DEEJAY

Fredag den 24. februar forvandler vi igen Tobakken til Danmarks fedeste natklub under navnet DECIBEL. Vi har samlet en række af landets bedste rappere, hiphop artister og DJ’s til en aften ud over det sædvanlige. Vi omdanner store sal til et pulserende dansegulv, mens Ude Af Kontrol, Faustix, Gobs og Martin DEEJAY indtager scenen med Dj-sets. Vi har ingen gæsteliste og nul bordreservationer. Til gengæld garanterer vi gode vibes, tunge beats og sprøde rim fra toppen af dansk hiphop til årets største fest.

Ude Af Kontrol

Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og opnået mere end 260.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum. Senest på Stjernescenen, Smukfest 2019, blev Ude Af Kontrols koncert sat på pause (af to omgange) inden drengene fik lov til at gennemføre festen.
Ude Af Kontrols farverige energi blev også̊ forløst på Plænen i Tivoli, som i øvrigt var den mest besøgte Fredags Rock koncert i 2019 med over 22.000 gæster, kun overgået af Tom Jones!

Faustix

Faustix er en dansk DJ og producer som i over 10 år har gjort sig bemærket på den danske musikscene. Han har lavet musik med flere internationale artister blandt andet med stjerneproduceren Diplo, Major Lazer, Chris Brown, David Guetta og mange flere.
I Danmark har Faustix vundet et hav af priser ved landets awardshows og har de seneste år også gjort sig bemærket med imponerende liveshows bl.a. hos Tinderbox Festival, SmukFest og Tivoli i København.
Faustix har også ude for musikscenen deltaget i flere TV programmer. Blandt andet har hans Tv-program “The Olsens” med hans familie hele 4 sæsoner liggende på Discovery+. Faustix deltog i 2020 i Vild Med Dans, der bestemt gav Hr. og Fru. Danmark et nyt syn på den sympatiske DJ.
I 2022 tager Faustix hans liveshow til nye højder, og vil også udgive masser af ny musik.

Gobs

Den kun 22-årige Gobs har efterhånden etableret sig stabilt i dansk pop & urbanlandskabet med en perlerække af hits og samarbejder med nogle af de største i genren.
Gobs modtog i 2021 en Award for Årets Nye Navn ved Radio Voice Awards samt en DMA nominering for Årets Nye Danske Navn. Gobs har mere end 40.000.000 streams alene på Spotify og udgiver i 2022 endelig sit længeventede debutalbum. Det sker samtidig med, at Gobs giver sin debutkoncert i Lille Vega – en koncert der blev udsolgt på kun 17 dage og næsten et halvt år i forvejen.

 

Unge og voksne i alle aldre er velkommen. Læs mere om aldersgrænser på Tobakken her: https://www.tobakken.dk/dit-besoeg/aldersgraense/