torsdag 16. november 2023, 20:00

Fribytterdrømme+support

Køb billet ⭢
  • Venue: Tobakken
  • Genre: Alternativ, Pop, Rock
  • Dato: torsdag 16. november 2023
  • Tid: 20:00
  • Dørene åbner: 19:30
  • Forsalg:190,-
  • Dørsalg: 220,-
  • Pladser: Ståpladser

Fribytterdrømme tager på turné i hele landet

I slipstrømmen af deres anmelderroste ep Menneskejagten tager Fribytterdrømme på landevejen med Mennesketouren og besøger syv danske byer til efteråret.

Fribytterdrømme lever og ånder med scenen under fødderne. Livemusikken og bandoplevelsen er drivkraften bag trioen og hvorfor de, år efter år, bliver ved med at drømme og hungre efter den synergi og magiske rock-pesi, der opstår mellem publikum og dem.

”Det er fuldstændig magisk at svede og leve på scenen med publikum. Det er vores koncerter – men det er deres fest, og vi kommer for at levere” – Lau Ingemann Vinther Pedersen

Til november drager det danske band ud landet med Mennesketouren. Startskuddet lyder i Odense 9. november, og herefter peger Fribytterdrømme fødderne mod Roskilde, Vejle, Esbjerg, Thisted, Aarhus og slutter af i København 24. november.

Fribytterdrømme hyldes ofte for at være et af de mest kompetente live acts på den danske musikscene og har spillet over 175 koncerter i Danmark – blandt andet på Roskilde Festival, Smukfest, Heartland Festival, Spot Festival og P6 Beat Rocker Koncerthuset.

I 2019 udgav Fribytterdrømme dokumentarfilmen Fribytterdrømmen, som havde premiere på CPH:DOX, og i 2021 kunne de fejre 10-års jubilæum, som de markerede med endagsfestivalen Fribytterfestival – 10 år med drømme.

Trioen, som består af Lau Ingemann Vinther Pedersen, Tobias Smith Agger og Felix Corrigan Suneson sluttede sidste år af med et kæmpe brag med deres eneste indendørs koncert det år i Den Grå Hal.

NATSKYGGE

Natskygge udgiver album nr.2 på vinyl igennem pladeselvskabet Kozmik Artifactz og bliver igen album-aktuelle marts 2023.

NATSKYGGE er nutidens svar på dansk spacerock, dansksproget psych-rock med et dragende stemningsbillede.
Musikken varierer fra lyse glade hippie numre til de tungere fuzz’ede passager og jamstykker. Tunge melankolske luner blander sig med et drømmende univers der – ikke mindst understreget af lyrikken – tydeliggør at natskygge har en udvidende indflydelse på den menneskelige bevidsthed. Kombination af knastør fuzzguitar, klassiske psych og space elementer, og tunge doom-inspirerede kompositioner, giver lytteren et nyt bud på en genremæssig mutation; GARAGESPACE.

Vores 2023 shows bliver en god levende kombination af de bedste live versioner fra debutpladen i samspil med masse nyt materiale!
Vores musik er baseret på håndværk, spillet på gammeldags udstyr. Alt musik er indspillet live i studiet hvilket gør vi legende kan skifte mellem album-versioner og live-versioner af vores numre og derved levere et overbevisende rockshow!

Debutplade anmeldelser:
• GAFFA – Fremragende debut (5/6), Velfungerende nostalgitrip og hyldest til den gamle danske syrerock. Læs anmeldelsen her

• Metalized – Et helstøbt album. Hver enkel sang udvikler sig hele tiden ved hver aflytning. (5,5/6)

• CallesRock – A psychedelic piece of loveliness / The Sleeping Shaman, Jeg er vild med den.

• Tim Christensen fra Dizzy Mizz Lizzy – Dejligt dansk syrerockalbum.