fredag 22. april 2022, 20:00

JESPER LINDELL (S)

Køb billet ⭢
  • Venue: Tobakken
  • Genre: Americana, Country, Folk, Singer-Songwriter
  • Dato: fredag 22. april 2022
  • Tid: 20:00
  • Dørene åbner: 19:30
  • Pris:140,-
  • Pladser: Unummererede siddepladser

Den 28-årige svenske sangskriver og sanger Jesper Lindell kom på alle svenske musikelskeres læber i 2017 efter at hans debutsingle “Moving On” havde set dagens lys.

Singlen lavede Lindell i samarbejde med den svenske duo First Aid Kit. Singlen udløste en guldplade og er i dag blevet streamet mere end 5 millioner gange på Spotify.

Efter singlen fulgte EP´en “Little Less Blue” og med den, en pladekontrakt med det amerikanske indie pladeselskab “Super Alive Natural”.

Det nye album “Everyday Dreams” udkom over det meste af verden i 2019, og specielt nummeret “Whatever Happens”, blev en radiobasker og et hit på mange college-radiostationer i USA.

I kølvandet på udgivelsen af det nye album fulgte en omfattende efterårstour. Desværre blev det kun til ganske få koncerter i 2020. Oprindeligt var mere end 50 koncerter på plakaten i både Sverige og flere steder i Europa, men pandemien stod for døren og skrinlagde alle planer, ligesom for resten af musikbranchen. Men ikke nok med dét, ramte en svær nyresygdom den unge svensker, som var nødt til at isolere sig hos familien, da Lindell var i farezonen, hvis han skulle blive smittet.

I det meste af 2020 stod den på dialyse tre gange om ugen, men dét til trods, afkræftet og i rullestol, formåede Lindell at skrive og indspille adskillelige sange med sit seks-mands band. Disse sange er af udtalt høj kvalitet. En utrolig præstation af Lindell, der i midten af juni endelig fik sin længe ventede nyretransplantation. Det blev heldigvis i familien, da Lindells egen fader var så flink at donere den ene af sine nyrer til ham!

De mange ny-indspillede sange har Lindell, hans management og pladeselskab valgt at fordele på hele to albums, det første af disse til udgivelse i februar i 2022, men allerede d. 18. juni slap svenskerne den første single “Leave A Light On” løs. Anden single “White Lines” blev udgivet sidst i august og yderligere to singler fra det nye album, ventes at være i luften i oktober og december.

Man kunne måske godt forestille sig at Lindell ville reflektere over pandemi og sygdomskvaler i sin sangskrivning, men “Leave A Light On” er tværtimod en perle af en sang om håb og gode tider ovenpå de hårde udfordringer.

Foruden Lindell på vokal og guitar, er dette Europa tour line-up´et:
Anton Lindell – Bass
Calle Lindvall – keyboards og vocals
Rasmus Forss – keyboards
Jimmy Reimers – Trumpet, Guitars & vocals
Simon Wilhelmsson – Drums