lørdag 8. oktober 2022, 20:00

KELLERMENSCH + support: Situationsfornærmelse

Køb billet ⭢
  • Venue: Tobakken
  • Genre: Metal, Rock
  • Dato: lørdag 8. oktober 2022
  • Tid: 20:00
  • Dørene åbner: 19:30
  • Forsalg:245,-
  • Dørsalg: 270,-
  • Pladser: Ståpladser

Kellermensch annoncerer omfattende albumturne

Det vestjyske livefænomen er for alvor opsteget fra kælderdybet med annoncering af det længeventede tredje album og tilhørende koncertdatoer.

Den skæbnesvangre pandemitid, der har bestyrtet det meste af den danske musikbranche og dens aktører har, til trods, markeret, hvad der ligner en reel tilbagevenden til overfladen fordet danske rocknoir – band. I kølvandet på det lovpriste og hæderkronede comebackalbum, Goliath, der atter cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene, er det, foruden tre singleudgivelser, blevet til et hav af udsolgte koncerter på landets største spillesteder og i de mindre byer. GAFFA har, ad flere omgange, ikke lagt fingre imellem, kvitteret med henholdsvis 5 og 6 stjerner og den utvetydige konklusion: “magtdemonstration”.

Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner.

Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og herhjemme alt fra Roskilde Festivals Orange Scene til Copenhell og Tønder Festival.

Når koncertfænomenet nu igen drager afsted mod festivaler og landets spillesteder, er det med det længeventede tredje album under vingerne, hvorfra de tre singleforløbere “Nothing”, “Mission” og “Another Drink” sammen med den opsigtvækkende albumtitel, Capitulism, (27/05/22) unægteligt peger i retning af en skelsættende albumudgivelse.

Support: Situationsfornærmelse

Anmelderrost, velspillet og højenergisk punkrock, om alt det vi ikke taler om.

Hvorfor skal punken altid være så vred? Hvorfor ikke grine lidt mere med punken – grine lidt mere af punken – grine lidt mere af os selv?

Situationsfornærmelse leverer punkrock om lyster og laster, som forener band og publikum i dansefest, fællessang og delebajere.

De er blevet kaldt et partyband – og hvilken ære.

Situationsfornærmelse kom til verden i Aarhus, januar 2019, og kort tid efter, den 18. maj, så debut-EP’en ”En Hurtig Omgang Dansk” dagens lys. Bag vidunderet står to søskende, en roomie og Mathias – 4 venner i alt, som selv indspiller, producerer og udgiver uhyrlighederne til folket.

Situationsfornærmelse spænder vidt mellem Frederik Uglebjergs hæsblæsende blastbeats, og Andrea Uglebjergs skingre vokal, til Dines Karlsens eksplosive guitarsoloer, og Mathias Jørgensens helt specielle basspil. For som Situationsfornærmelse altid siger: en hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere.

Kom til fest, blev der sagt!
”…de spilder ikke tiden, og de spiller pissegodt” – Metaladay.dk (4,5/5 liveanmeldelse)

”For helvede hvor er det grineren, uselvhøjtideligt. Jeg elsker det.” – Jacob Hinchely i ”Musiktjenesten” på P6 d. 28/10-19.

”… så har de bare lavet den her mega fucking, FUCKING gode udgivelse der hedder ”En Hurtig Omgang Dansk”. -Anders Bøtter i ”Sort Søndag med Situationsfornærmelse” d. 31/5-19.

”Forfriskende, og slår med det samme fast, at det, vi har med at gøre her, er noget helt nyt på den danske punk-scene” -Metaladay.dk (4/5 anmeldelse)

”Red Warszawa der har fået et ondt barn, med et ungt Green Day” -Anders Bøtter i Musiktjenesten på P6 d. 7/6-19.

”Fuck det var fedt det der, de skal spille til mit bryllup” -Rebecca Lou i ”Beat Bitches med Rebecca Lou” på P6 d. 8/6-19

”En anderledes rå fortolkning af girlpower”-Revolution-inc (4,5/6 anmeldelse).

”Og så er det faktisk, lige meget hvor hårdt bandet prøver at kamuflere det, slet ikke så dumt og infantilt, som det på overfladen kan virke” -GFR (5/6 anmeldelse)

Links: Facebook, Bandcamp, SoundCloud

Situationsfornærmelse er:
Frederik ”The RIMblaster” Uglebjerg: Trommer
Dines ”Dennis” Karlsen: Guitar (+ bas i studiet)
Mathias ”Mathias” Mathias Jørgensen: Bas (live)
Andrea ”Mor” Uglebjerg: Vokal