Sorten Muld
Sorten Muld løfter arven og genfinder nerven med nye elektroniske sagaer på 2021-albummet “Mark IV – lånt tid”.
Nordiske middelalderballader i elektroniske produktioner fuld af triphoppens tålmodighed og technoens kant.
Siden slut- 90’erne, hvor Sorten Muld brød bredt igennem på den nordiske scene, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab.
En ny lyd af Norden og en ny lyd af Sorten Muld – præcis lige så rammende og bevægende dengang som nu.
Til koncerten møder vi Ulla Bendixens tusmørke-sang i centrum for de i alt 7 musikere.
Nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud.
På scenen:
Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas
REAKTIONER PÅ ALBUMMET “Mark IV- lånt tid”:
“Alle mine forventninger bliver indfriet – og det både fordi orkesteret er tro overfor deres
eget æstetiske udgangspunkt, (…) fordi sangene og musikken er så forførende
fremmanet, fordi udtrykket er så dramatisk, så meningsmættet og så modent, og fordi
produktionen er så mesterlig…”
***** Ivan Rod, GAFFA
“Sorten Muld har opdateret deres æstetik og vision (…) et greb, som får Sorten Muld til at
fremstå på højde med tiden og åbne for nye strømninger”
Rasmus Steffensen, Information
“Mark IV – lånt tid” er for mig et af årets vigtigste album”
****** Mads Kornum, Side 33