torsdag 15. december 2022, 20:00

VOLA+support

Køb billet ⭢
  • Venue: Tobakken
  • Genre: Metal, Rock
  • Dato: torsdag 15. december 2022
  • Tid: 20:00
  • Dørene åbner: 19:30
  • Forsalg:220,-
  • Dørsalg: 250,-
  • Pladser: Ståpladser

Den dansk-svenske kvartet VOLA udgav i 2021 deres tredje album Witness, der endnu en gang sender lytteren ind i et eklektisk metal-univers af uimodståelige melodier og et overflødighedshorn af hooklines.

Bandet er blev rost til skyerne for deres kompromisløse tilgang til sangskrivningen, der indeholder lige dele af kaos og harmoni. På førstesinglen “Straight Lines” skaber VOLA fængende harmonier, indsmigrende melodilinjer og mastodontiske guitarriffs.

“Witness” er allerede blevet hørt millioner af gange af fans i hele verden, er blevet hyldet til skyerne af anmeldere verden over, og i Danmark kvitterede GAFFA med fem stjerner og skrev: “Albummets tungeste passager er udstyret med drabelige riffklodser, der ikke kræver megen nærkontakt for at slå dig til blods, mens de mest inciterende og blide momenter kan sende dig øjeblikkeligt i drømmeland.”

Bandet er eminent til at sammenblande et væld af genrer i deres stemningsmættede lyduniverser. Med kølig teknisk overlegenhed føjer de electronica, progressiv rock og pop til det tonstunge fundament af math-metal.

VOLAs musikalske eksperimenter har givet dem opmærksomhed langt ud over landets grænser, og 2022 vil bringe det danske band på tour i hele verden inden VOLA vender hjem og giver 5 danske koncerter i december 2022.

H.E.R.O manifesterede sig i den danske rock-kulisse og på radiobølgerne med nummeret Superpowers tilbage i 2014

Siden har de været på arena tour med Dizzy Mizz Lizzy og på blot et års tid, har Christoffer, Anders, Søren og Johan været på Japan-tour med guitar-helten Slash, spillet deres første headliner-shows i både Japan og Danmark, og nu også udgivet hele to plader.

Rocktrioens lyd har for længst bredt sig ud over den danske rockscenes grænser, og H.E.R.O. oplever stor interesse internationalt.

H.E.R.O. lagde Japan ned på et splitsekund, men den danske trio hviler ikke på laurbærene – mindre end et år efter, er de klar til at indtage resten af verden med nyt album. På debuten ‘HUMANIC’ fra 2019, markerede de sig med en frygtløs kombination af catchy pop og hård rock, men på opfølgeren ‘BAD BLOOD’ har trioen skruet endnu højere op for begge, og rock-pedalen er nu trådt helt i bund henover fængende pop-melodier.