“I musikken sidder jeg selv på kirkebænken”

Mange kender Adam Allen som guitarist og sanger i rockbandet The Awesome Welles, men til daglig arbejder han som præst i en frikirke. Hvordan forener man tro og rockmusik – og hvad betyder Allens baggrund i teologien for bandet? Det har vi talt med den karismatiske frontmand om i et interview, hvor han også afslører hvorfor et band fra København tager helt til Esbjerg for at indspille musik.

I 2014 debuterede The Awesome Welles med et album af samme navn. De havde netop skrevet kontrakt med Sony, pladen modtog gode anmeldelser, og bandet blev i medierne kaldt et af årets mest spændende nye artister:

“Det var en ny oplevelse at udgive musik på den måde. Vi var på et stort pladeselskab, og vi havde mange store drømme om, hvad det kunne blive til. Det var alt sammen guld og grønne skove, fortæller Adam Allen, og uddyber:

“Vi var enormt taknemmelige for de gode anmeldelser, men der var stadig meget arbejde foran os som band. En ting er anmelderne, men at finde et publikum er noget andet.”

Havde I svært ved at finde et publikum?

“Det er jo aldrig fedt at indrømme. Men ja. Jeg tror, vi havde en idé om at publikum ville komme af sig selv, når nu vi var på et stort selskab med en god plade med flotte anmeldelser i bagagen. Men der var stadig meget arbejde i at spille for folk, og overbevise alle om, at det er fedt til en The Awesome Welles koncert.”

Hvad skete der så med jer som band i de fem år mellem jeres første og anden udgivelse?

“Vi havde faktisk allerede indspillet Rivers Edge to år efter debuten. Men vi havde brændt lyset i begge ender, både arbejdsmæssigt og internt i bandet. Derfor lagde vi pladen på is, og gik hver til sit et års tid. Da vi så fandt sammen igen, var vi stadig rigtig glade for pladen, og derfor udgav vi den i 2019 – denne gang via W.A.S. Entertainment, et væsentligt mindre pladeselskab. Vi havde det helt store comeback planlagt, men vi ved jo alle hvad der så skete i 2020. Alt blev aflyst.

Selverkendelse og tro

Den kreative kerne i The Awesome Welles består af frontmand Adam Allen og deres trommeslager Jeppe Breman. På bas har de Peter Bøgvad, og med sig live har de også guitarist Buster Jensen.

Hvordan har I udviklet jer som band siden debuten?

“Hovedsageligt har vi opnået en selverkendelse omkring, hvilken slags musik vi rigtig gerne vil lave. I starten havde vi store drømme om at ændre hvordan musik bliver opfattet. Vi ville gerne slå igennem, og vise alle at rocken for alvor er tilbage. Vores musik giver ikke altid mening i radio eller andre kommercielle sammenhænge. Men vi kan rigtig godt selv lide den form for musik, og det rum den skaber for folk som os. Det er vores måde at artikulere følelser. Vi har stiftet fred med, at det er det her vi vil og giver mening for os. Og det er der helt sikkert også et publikum for, men vi kan nok ikke gå de samme veje som popartisterne.”

Video: The Awesome Welles // Live på Tobakken under coronanedlukning

Til daglig arbejder du som præst i en frikirke. Bruger du din baggrund i teologi og dit virke som præst i The Awesome Welles?

“Begge dele har i hvert fald fælles rod i min lyst til at tænke over de store spørgsmål i livet; hvorfor eksisterer vi på denne planet, og hvad vil jeg gerne med mit liv. Men i teologien og i mit præstevirke er der én vinkel, som jeg forsøger at se det- og tale ud fra. Som præst vil jeg ofte gerne, hvis ikke svare på spørgsmålene, så i hvert fald pege i retning af et svar. I musikken er det ikke så meget et spørgsmål om at prædike for folk, men i stedet udtrykke hvordan de store spørgsmål påvirker mig. Musikken er et rum til bare at være det menneske, man nu engang er – fyldt med håb, tvivl og spørgsmål.”

Er det svært at forene tro med rockmusik?

“For mig handler begge dele, når det er bedst, om en fejring af livet – også når livet er hårdt og føles meningsløst. På den måde klinger de fint sammen. Musik fylder jo generelt også meget i tro- og trosliv. Gennem musik kan man italesætte ting, som almindelig prosa og tale ikke kan. En mol- eller dur akkord sat sammen med en melodi og et stykke tekst giver sproget mange flere dimensioner. I min prædiken refererer jeg ofte til de store poeter og musikere. Musikken er et fantastisk spejl på de spørgsmål vi står overfor i den verden og den tid, vi lever i.”

Hvordan adskiller tro og musik sig så fra hinanden hos dig?

“I min musik prædiker jeg på ingen måde. Tværtimod. I musikken sidder jeg selv på kirkebænken, og spørger hvorfor.”

Esbjerg har en anden lyd end København og Aarhus

Jeres første album er indspillet og produceret i Esbjerg hos Sebastian Wolff, ligesom både plade nummer to og tre begge delvist er produceret i Esbjerg. Hvorfor tager et band fra København til Esbjerg for at indspille musik?

“Vi hørte lyden af Kellermench for år tilbage, da vi skulle indspille den første plade. Den lyd var spændende for os. Det var lyden af noget anderledes, end det der kom ud af København og Aarhus på det tidspunkt. Så vi ringende bare til Sebastian, uden i øvrigt at kende ham. Og han har jo et studie i Esbjerg, hvor vi endte med at sove på gulvet i nogle uger.”

Vidste I, at Sebastian var producer, da I ringede til ham?

“Vi havde set, at han havde været medproducer på Howl At The Moon fra The Floor Is Made of Lava, så vi vidste at han i hvert havde drejet på nogle knapper der. Men vi vidste ikke hvordan det helt hang sammen, så det var lidt et sats.”

Hvordan har processen været på de efterfølgende plader?

“Jamen vi kender ikke andre måder at indspille musik på, end den Sebastian har introduceret for os. Man skal bruge et rum, en stor pult og så skal man lytte til, hvordan rummet lyder. Musikken skal leve i et rum og luften har flyttet sig undervejs, det er ikke bare lyde i en computer. Det bilder jeg mig selv ind, at man kan høre på pladen. Nå de efterfølgende plader kun delvist er produceret i Esbjerg, så er det udelukkende af logistiske årsager.”

Hvordan adskiller den kommende plade sig fra de to andre?

“Vi synes selv, at vi er blevet bedre til at skrive sange. Vi er blevet ældre, og vi spiller måske ikke så hurtigt som tidligere. Og vi er blevet mindre selvkritiske. Den nye plade er lavet på utrolig kort tid, sammenlignet med de to andre. Vi tog en uge hos Sebastian med et intensivt skriveforløb. På Sony kunne vi virkelig trække processen i langdrag, men nu hvor alt er selvfinansieret er det anderledes – vi fik virkelig rubbet neglene. I den proces fandt vi også ud af, at den enkle løsning ofte er den bedste løsning for os. Vi har skåret markant ned på komplicerede tromme- og guitarfigurer, hvilket har givet et meget mere tydeligt musikalsk udtryk. Det er blevet ret fedt, og vi glæder os helt vildt til at præsentere det for jer.”

Hvad kan vi forvente på Tobakken den 25. februar?

“Vi spiller på følelser, og vi vil gerne have alle til koncerten oplever det både triste og det forhåbningsfulde i musikken. Vi er ikke et moshpit band, men vi håber publikum kan resonere med vores sange. Derudover har vi en fuldstændig fænomenal trommeslager, så det bliver helt sikkert højt!”

The Awesome Welles spiller på Tobakken den 25. februar. Køb din billet her.