Sorten Muld udgav deres første album Mark II i 1997, hvilket de nu fejrer med en 25års jubilæumsturné. Gruppen spiller en kombination af skandinavisk folkemusik og electronica, hvor den primære inspiration kommer fra vores gamle danske folkeviser. Vi har talt med forsanger Ulla Bendixen om Sorten Mulds lyd, om 25 år i musikbranchen, og om hvad vi kan forvente på Tobakken den 30. september.
Det startede i 1995 som et kulturprojekt i Aarhus, men Sorten Muld blev hurtigt til meget mere end blot en opgave til Kulturby 96 i København. En enkelt sang førte til en EP, der efterfølgende blev til et studiealbum og en pladekontrakt med Sony. Deres unikke kombination af nordiske ballader og elektronisk musik blev til en genre i sig selv:
“Folktronica er ikke noget vi selv fandt på, men noget nogen skrev om os for 25 år siden. Men det passer meget godt på musikken. Da vi startede, var vi meget inspireret af techno og især triphop og kunstnere som Massive Attack fra Stor Britannien. Vi tager udgangspunkt i folkemusikken, men så sampler vi instrumenter og loops ind i det,” fortæller Ulla Bendixen.
Sammen med Henrik Munch på elektroniske instrumenter, Martin Ottosen på keys, Orhan Özgur på saz og oud, Niels Kilele på percussion, Tommy Nissen på trommer og Johannes Hejl på kontrabas udgør de tilsammen Sorten Muld.
“Vi er syv musikere i bandet, så vi fylder meget på en scene. Vi har ikke gjort det nemt for os selv at turnere,” siger hun med et grin.
“Vi er blevet mere farverige som folk”
Selvom Sorten Muld vender tilbage til deres debutalbum på jubilæumsturnéen, så har de gamle sange ikke nødvendigvis det samme udtryk længere:
“Vi beskriver os selv som ny-nordiske. Vi har vores skandinaviske rødder, men Danmark er blevet et langt mere mangfoldigt land i løbet af de sidste 25 år. Vi er blevet mere farverige som folk, og det kommer til udtryk i vores nye musik, men også i de gamle sange.”
Hvordan har jeres lyd og musik udviklet sig?
“Vi har tilføjet et mellemøstligt tonesprog i både det nye og gamle materiale. Vi har fået Orhan Özgur med i orkestret. Han er dansk-tyrkisk, og spiller på saz og oud, og derudover synger han sammen med mig. En saz har kvarttoner, og så har han en meget varm og klassisk mellemøstlig måde at synge på.”
Hvad har den tilføjelse betydet for jeres musik?
“Jamen når man graver dybt nok i mulden, så er mange af vores nordiske viser globale på sin vis. Temaerne i vores råmateriale er meget almenmenneskelige, så folk fra hele verden kan ofte relatere til dem. Og mangfoldigheden i vores land kommer jo også til udtryk i det musikalske landskab herhjemme, og på den måde passer Orhans tonesprog fortrinligt ind i vores nutidige måde at spille sangene på. Vi har også en tyrkisk folkesang med, som Martin (Ottosen, red.) har sat dansk tekst til. Når vi optræder med den, så blander vi vores sprog.”
Hvor meget fylder de danske folkeviser i jeres musik?
“Vores sangskat er hovedinspirationen til vores musik. Helt konkret kigger vi i Svend Grundtvigs samling af gamle folkeviser, hvor det første bind er udgivet i 1853. Så kigger vi på teksterne og melodilinjerne, og mærker efter. Hvis der er noget i enten teksten, melodien eller stemningen som rammer os, så tager vi det med. Martin (Ottosen, red.) er vores hovedkomponist, og han sammensætter ofte musik og tekst fra forskellige viser. Vi forholder os fuldstændig frit til materialet. Det er lidt respektløst, men vi gør det med kærlighed.”
Hvordan har det været at vende tilbage til de gamle sange på Mark II?
“Det har været et dejligt genlyt. Jeg bliver aldrig træt af de gamle sange. Teksterne er fulde af saft, kraft og eventyr!”
De elektroniske lag
Hvad indebærer folktronica for jer?
“Jamen måden vi bruger det elektroniske element i vores univers på er, at Henrik (Munch, red.) fanger en del af musikken og lydene, mens det foregår på scenen. Det er altså ikke kun backtracks, han er en del af live oplevelsen på scenen. Han optager eksempelvis min stemme, og så laver han den om, giver den en farve, eller afspiller den senere i nummeret. Og det samme gør han med de akustiske instrumenter. På den måde leger vi med lyden, og det gør hele vores optræden meget mere levende.”
Ændrer de elektroniske elementer sig fra koncert til koncert?
“Ja, det kan de sagtens. Selvfølgelig er der enkelte steder, hvor vi altid gør det samme, fordi det passer ind i lyduniverset. Men resten af tiden ved ikke engang jeg, hvad Henrik kan finde på, og jeg har altså spillet med ham i over 20 år. Det elektroniske element bliver et forstyrrende og forvirrende element, men på den fede måde. Det skaber kaos, fordi det elektroniske element er fuldstændig frit. De akustiske instrumenter er trods alt bundet indenfor nogle bestemte rammer.”
Når Sorten Muld besøger Tobakken den 30. september bliver det også med sangene fra debutalbummet fra 1997, men måske ikke i helt samme udgave.
Streaming og zapperkultur
I har haft nogle lange pauser fra Sorten Muld siden 1997. Kan du mærke en forskel på musikbranchen i dag sammenlignet med dengang?
“I dag bliver musik jo primært lyttet til på streamingtjenester, og det er et helt andet “game”, end da vores tidligere albums udkom. Dengang i slut 1990’erne/start 00-erne udgav man kun på CD. Pladebranchens store udfordring var piratkopieringen af CD’er. I dag er udfordringen, at kunstnerne tjener så lidt pr. afspilning på eksempelvis Spotify. Jeg håber vi musikere på et tidspunkt er klar til et fælles opråb for bedre vilkår. Til gengæld er vinyl nu igen blevet et brugt medie. Og det er jo lidt sjovt, at vores gamle albums “Mark II og III” netop er udkommet på vinyl for første gang – med 25 års forsinkelse.”
Mærker du en forskel på interessen for musik som jeres?
“Vi er jo ikke P3 musik. Jeg ved faktisk ikke, hvor vi hører til henne. Da vi startede, var vi unge og upcoming, og branchen har altid haft blik for de nye artister. Men forskellen på dengang og i dag skal nok især findes i kulturen, vi lever på en helt anden måde i dag. Da vi var unge, kaldte vi det zapper kultur. Men det er på et helt andet niveau i dag, vi er ikke fokuseret på det samme i ret lang tid. Omvendt har det også medført et kæmpe vækstlag, og det er vildt fedt. Men jeg ville ønske at der var et større fokus på at musik og musikere inspireres af hinanden i alle aldre og genrer, og det bør der også være plads til. Fundamentet for vækstlaget må prioriteres, hvis fødekæden skal fortsættes.”
Hvem henvender Sorten Muld sig til i 2022?
“Det er meget blandet. Vi er selv i 50’erne, og mange af dem vi ser til vores koncerter, er samme alder som os. Fans som har fulgt os hele karrieren, og som har minder med de gamle sange. Men der også en del unge mennesker. Måske er det de gamle fans, som i dag har taget deres børn med, som så også er blevet glade for vores musik. Og så er der nogle, som først har opdaget Sorten Muld i forbindelse med vores nye album “Mark IV”, der udkom sidste år. Det er jo også ret fedt, at det kan bære i sig selv.”
Kommer der ny musik fra Sorten Muld indenfor nærmeste fremtid?
“Vi er helt sikkert ikke færdige med Sorten Muld, og der går ikke 10 år igen. Vi er faktisk i gang med at finde egnet materiale til mere, men hvornår det er klart, kan jeg endnu ikke svare på.”
Hvad kan vi forvente til koncerten den 30. september?
“En flot musikalsk fortælling pakket ind i folkemusik og electronica. Det bliver en varm og medrivende koncert, hvor publikum kommer med på en fælles rejse. Vi glæder os.”
Sorten Muld spiller på Tobakken den 30. september. Køb din billet her.
