BISSE har udgivet hans, med egne ord, mest liderlige album til dato med Homunculus, der tager udgangspunkt i den beskidte længsel efter kærlighed. Han beskriver musikken som eksistentiel pikrock, hvor han og Bissebanden smider alle tøjlerne. Vi har talt med BISSE om den nye plade, om hans tilgang til musik, og om hvad vi kan forvente til hans koncert den 25. maj.
“Den nye plade tager udgangspunkt i en ungkarle-karakter som afsæt til, at skrive om kærlighed, ensomhed og begær. Det er følelser som vi alle sammen kender, og som hører livet til,” fortæller Thorbjørn Radisch Bredkjær, bedre kendt under kunstnernavnet Bisse.
Den 34årige musiker har netop udgivet sit 13. studiealbum, som han i skrivende stund turnerer landet rundt med. Pladen hedder Homunculus, hvilket er latin for “det lille menneske”, og handler i bund og grund om at være single:
“Ungkarlen er et sjovt udgangspunkt, i forhold til at skrive om noget så fortærsket som kærlighed og især længslen efter kærlighed. Karakteren på albummet undrer sig over, at han ikke kan finde nogen, men han er samtidig meget splittet. På den ene sang hylder han det modsatte køn, og på den næste sang skoser han dem. Han forsager kærligheden, men samtidig kan han slet ikke få nok af den.”
Albummet er, ifølge Thorbjørn Radisch Bredkjær, ikke en en-til-en gengivelse af hans eget liv, da det ikke ville være interessant. I stedet bruger han sine oplevelser med verden som inspiration, og sætter dem ind i en fiktiv ramme:
“Det er meget naturligt, for mig, at tage udgangspunkt i det jeg oplever, og de historier jeg møder. Det kan være historier fra venner og familie, det kan være fra helt fremmede mennesker, og nogle gange er det noget jeg læser. Det er lidt som at være en reporter. At bære vidnesbyrd for den verden, vi alle sammen har til fælles.”
Liderlig pikrock
Kærlighed er et gennemgående tema på en del af Bisses musik. Hans album “Tårefilm” fra 2020 kalder han for tudeprinsens album, da det tog afsæt i opbrud og den tabte kærlighed:
“Alle mine albums er på sin vis kærlighedsalbums, det er jo det eneste der gør livet værd at leve. Men Homunculus handler ikke om et brud, den peger ikke tilbage på tabt kærlighed. Den handler i stedet om at være et specielt sted i sit liv, hvor man måske er for gammel til et ungkarleliv. Jeg forestiller mig det her liv, som jeg også selv har levet en gang, hvor man forputter sig alene i sit eget lille ungkarlekammer.”
Selve musikken kalder han pikrock:
“Pikrock handler om at give fuld spade, uden at se sig tilbage. Det handler bare om at spille, og lade temperamentet løbe løbsk, og så se hvad der sker. Ligesom ungkarlen skal løbe hornene af sig, så er tilgangen til musikken lidt den samme. Sammenspillet mellem mine kumpaner og jeg er definerende for det her album.”
Hvad kommer det specifikt til udtryk?
“Den er væsentligt mindre produceret end tidligere plader. Det forrige album er eksempelvis meget konstrueret med mange gæstemusikere, korsangere, perkussionister og så videre, og det blev alt sammen lavet lag-på-lag. På det her ungkarle-album er næsten alle sange indspillet samtidig med hele bandet på en gang.”
Du og bandet har selv produceret Homunculus – Hvad har det betydet for det endelige resultat?
“Det betød, at der ikke har været nogle voksne til stede. Det har været sjovere, og væsentligt mindre gennemtænkt end tidligere. Derudover er pikrock også lavkulturelt og ildeset, lidt ligesom ungkarlen. Både pikrocken og ungkarlen står udenfor det gode selskab. Pladen kan derfor også ses som en slags hyldest til pikrocken.”
Et sprælsk og fandenivoldsk ungkarle show
Bisse kan på ingen måder kategoriseres indenfor en bestemt genre af musik, hans stil spænder fra jazz over rock:
“Det er udtryk for min kærlighed til musik. Jeg kommer fra jazzmusikken, og den vender jeg også tilbage til på sangen Old Boy. Derudover er der helt klart også nogle jazzede elementer i sangen Plimsoller, der i øvrigt tager titlen som sangen, der er hurtigst skrevet og indspillet. Jeg skrev Plimsoller på min cykel på vej til studiet en morgen, og tre timer senere var den færdigindspillet,” fortæller Thorbjørn Radisch Bredkjær.
“På Quinder leger jeg lidt med musikken, og måden akkorderne skifter meget hurtigt. Den er blevet lidt Queen agtigt med et 70’er rocket udtryk. På den måde prøver jeg mange forskellige ting af i min musik, og nogle gange kommer der en sang ud af det.”
Hvad kan vi forvente til koncerten på Tobakken d. 25. maj, når du skal præsentere din plade live?
“Det bliver et meget sprælsk og fandenivoldsk ungkarle show. Jeg kommer til at spille en masse pikrock, og synge de her sange om længsel efter kærlighed. På tidligere turneer har jeg haft en kæmpe scenografi med, og jeg skiftede tøj undervejs i koncerten. Det er jeg ikke så optaget af for tiden, det fik jeg lidt nok af. Jeg glæder mig til at tage min narrehat på, og give den fuld gas som en fandens ungkarl! Det er ham, I kan forvente at møde på Tobakken.”
Læs mere om koncerten med Bisse her.